Corona | Covid-19 vi fortsætter med visse forholdsregler - Læs mere >>

Dronningens Vænge, 2800 Lyngby (2011001)

Kvm: 68
Antal værelser: 1
Antal stuer: 1
Antal badeværelser: 1
Have: Altan
Møbleret: Ja
Husdyr: Nej
Indflytningsdato : 1/4 - 2021:
Lejeperiode : 7 måneder
Forbrugstal pr. md.: 700
Husleje: 13000

Beskrivelse (Sagsnummer - 2011001):

En skøn to-værelses lejlighed nær Lyngby centrum og samtidig placeret i rolige og grønne omgivelser, hvilket giver jer det bedste fra to verdener. Lejligheden udlejes fuldt møbleret med alt nødvendigt inventar - lige til at flytte ind i. 

Ved Dronningens Vænge 2 møder I en eksklusiv ejendom fra 2000, hvor lejligheden ligger øverst med ekstra højt til loftet og med nærmest panoramavinduer mod vest, hvilket gør lejligheden usædvanlig lys og luftig. Der er en sjælden flot og præsentabel opgang og der er desuden elevator i bygningen. Privat P-plads medfølger, ligesom der er adgang til aflåst cykelskur. 

Lejligheden består af en entré, der byder velkommen med plads til overtøj, sko og lignende. Derfra er der adgang til et lækkert og stort badeværelse med varme i gulvet, en stor bruseniche, og et lækkert badeværelsesmiljø. Der er endvidere vaskemaskine med indbygget tørretumbler. Fra entreen kommer du ind i en dejlig stue med lyst egetrægulv og vinduespartier i dobbelt højde, der sikrer et imponerende lysindfald og en dejlig udsigt. Stuen rummer en spiseplads og et sofahjørne, der er i delvis forbindelse med køkkenet, hvilket skaber en god sammenhæng i lejligheden. Køkkenet er udstyret med induktions kogeplader, -ovn og mikrobølgeovn og et helt nyt køle-/fryseskab og en helt ny Miele opvaskemaskine.

Videre er der et regulært soveværelse med en stor dobbeltseng (210x180 cm), god skabsplads og dejligt store vinduer, der giver et rart lysindfald. Der er persienner og rullegardiner ved alle vinduer i lejligheden. Fra stuen er der udgang til en dejlig, solrig altan med plads til to personer, så man kan sidde ude og nyde solen hele dagen. I hverdagen finder I skole, daginstitution og indkøb rundt om hjørnet. Ligeledes får I kort afstand til Lyngby Hovedgade med lækre spisesteder og spændende butikker og masser af kulturtilbud. Og lige uden for døren ligger Sorgenfri Slotspark, der sammen med den nærtliggende Lyngby Sø inviterer til hyggelige gå- og løbeture. Tilmed er der gode transportforbindelser i form af super-cykelsti, bus, S-togsstation og indfaldsveje, hvorfra køreturen til København kan klares på et kvarters tid.

For yderligere spørgsmål om denne bolig er du velkommen til at ringe på (+45) 2785 3742, eller skrive en mail til info@nordichousing.dk

 

Del denne side i dit netværk

Lej denne bolig

Kontakt os hvis du ønsker at leje denne bolig

Mathilde Hannemann, Partner

+45 7023 7080