Beskrivelse

(Sagsnummer - 1801002)


Før områderne langs strandparken blev udviklet til et attraktivt boligområde var det sted for industri og værksteder. Som en hilsen til stedets historie, har den arkitektoniske ide taget afsæt i industribygningernes unikke og smukke karakteristika: Bygningernes rå og robuste udtryk, facadernes røde mursten, værn og vinduessprosser samt hallernes højloftede og lyse rum.

Arkitekterne Holscher Nordberg har designet et robust hus med altaner i et råt industrielt look uden designdikkedarer. Når huset står færdigt vil stedets historiske anvendelse til industriformål føles nærværende og de rå materialer og højloftede lyse boliger vil skabe billeder på nethinden af New Yorks cool ”loft apartments”. 

Ternen, er et hus sammensat af flere bygningsvolumen, der forskyder sig både i plan og højder og sammen danner en bygning i varierende højder i 4, 6, 8 og 10 etager. Dette overordnede arkitektoniske greb er karakteristisk for alle husene i Strandholmen og medvirker til at bryde skalaen i byggeriet ned, samtidig med at huset får et dynamisk og vertikalt arkitektonisk udtryk. 

 

Alle lejlighederne har som minimum en stor altan, en terrasse eller en tagterrasse, der i kraft af deres størrelse og anvendelighed i praksis vil opleves som en ekstra stue. 

 

I kraft af varmeinstallationer, lysindfald, isolering osv. er Ternen et moderne energioptimeret byggeri, som lever op til energikravene. Derfor kan du næsten ikke finde en mere miljørigtig og energivenlig bolig. Det giver både en god samvittighed, lave driftsomkostninger og et bedre indeklima med mere trivsel og komfort.

Ternen er placeret på den ene af de to byggegrunde i Strandholmen, der ligger tættest på Øresund. Bygningen bliver den næstsidste der opføres mod Amagerbanen. Og modsat de første indbyggere på Strandholmen vil man i Ternen flytte ind i et område, der er næsten færdigt. Støjen fra byggeaktiviteter på de andre grunde er snart forsvundet og planens skønne fællesarealer kan udnyttes.

For yderligere information se http://strandholmen.dk/

 

For yderligere spørgsmål om denne bolig er du velkommen til at ringe på (+45) 7023 7080, eller skrive en mail til info@nordichousing.dk

 

Book en fremvisning

+45 7023 7080

Strandlodsvej

2300 København S

Husleje

17.000 DKK

Kvm 101
Antal værelser 2
Antal stuer 1
Antal badeværelser 1
Møbleret Nej
Have Nej, men to altaner
Husdyr Nej
Indflytningsdato 1/4 - 2018
Lejeperiode 2 - 3 år
Forbrugstal pr. md. 1200
Se boligbeskrivelse