Beskrivelse

(Sagsnummer - 1711008)


Her finder du den smukkeste havudsigt fra klassisk og vel istandsat villa med anneks. Glæden ved livet på og ved havet lader sig ikke fornægte i Hornbæk med sin store lystbådhavn, vinterbader klub og velfungerende surfer miljø udover gode dagligvare indkøbsmuligheder samt special forretninger og gode cafeer. Havet giver mere her nord for København hvilket ses på de brede strande, klitterne, gode bølger og smukke plantager. Byen er velfungerende og du er ligeledes tæt på andre gode miljøer i eks. Gilleleje og Helsingør, som også er forbundet med lokale togforbindelser. Kystbanen kører dig bekvemt fra Helsingør til København som et alternativ til motorvejen.
Forhaven støder op til et mindre græsområde lige inden klitterne, sand og havet. Udsigten udover havnen og vandet nydes særligt og længe fra altanen ud foran stuen, hvor en terrassevarmer forlænger timerne ud på aftenen. Solen er på her hele eftermiddag og aftenen og et lille udekøkken er etableret her som på gårdspladsen imellem hus og anneks. Annekset er istandsat for to år siden og består af stue og køkken i grundplan samt badeværelse med bruser og på 1.sal finder du to værelser og en balkon. (pt. ingen fotos af anneks indefra)
Du træder ind i hovedhuset til en lang gang med trappe op til 1.salen og et mindre gæstetoilet. Tre gode værelser passere du på vej til det smukke spisekøkken, hvor det mindste værelse har en dør ud til gårdspladsen. Køkken alrummet betager med det samme med den hyggelige spisekrog hvorfra udsigten ud til klitterne kan nydes. Køkkenet med gulvvarme er velindrettet og rummeligt med mange skabe og de gode faciliteter at arbejde med. På siden af køkkenet ligger bryggers som også har udgang til gårdspladsen samt til kælder, der her er benyttet som opbevaring. Bryggerset rummer desuden vaskefaciliteter samt garderobe og skabsplads.
På 1.salen passere du det store soveværelse med store skabe og en formidabel udsigt over havet. Du finder også her det store badeværelse med gulvvarme og både brus og fritstående karbad. Den store stue præges af lys fra alle sider og dobbeltdøre ud til den omtalte altan. Stuen er flot indrettet til flere behov, med en god sofakrog samt en lounge sofa designet til at fylde rummet i hele dets bredde.

Udlejer erstatter gerne køjeseng med alm seng og neutralisere også gerne farverne på værelserne i stueplan, hvis ikke de passer kommende lejer.

For yderligere spørgsmål om denne bolig er du velkommen til at ringe på (+45) 7023 7080, eller skrive en mail til info@nordichousing.dk

 

Book en fremvisning

+45 7023 7080

Øresundsvej

3100 Hornbæk

Husleje

22.000 DKK

Kvm 173
Antal værelser 5
Antal stuer 2
Antal badeværelser 3
Møbleret Ja
Have Ja, samt terrasse
Husdyr Spørg
Indflytningsdato 27/6 - 2018
Lejeperiode 1 år
Forbrugstal pr. md. 2200
Se boligbeskrivelse