Beskrivelse

(Sagsnummer - 1701050)


På en attraktiv beliggenhed i Hellerup med gå-afstand til et levende lokalmiljø ikke mindst ved Hellerup strand og havn. Området har et særligt leben, uanset om du ønsker at være over eller under vandets overflade. Havet er en naturlig attraktion lige for enden af vejen, hvor den gamle Tuborgvej danner et stisystem, der giver dig en hyggelig strækning langs vandet, som fører helt til livet omkring Tuborg Havn med Waterfronts spise- og shoppingmuligheder. Resten af Hellerup byder også på specialbutikker, café og restaurationsliv. Den internationale skole samt Hellerup Gymnasium ligger meget tæt på.

 

Haven omkring det smukke klassiske hus åbner sig mod sol og lys og lukker sig om husets ejer og skaber et unikt privatliv, selvom husene ligger tæt. Solen varmer de syriske roser i hjørnet og fortsætter på den høje træterrasse om aftenen.

Huset har gennemgået en utrolig forvandling, da det blev istandsat fra kælder til kvist i 2012. Vægge blev flyttet og rum åbnet op uden af det går ud over funktionalitet eller opdeling. Alle rum er veludnyttede uden det praktiske går ud over den varme atmosfære. Under de lyse parketgulve ligger gulvvarmen og Sonos samt Apple TV gør adgang til lyd og billede enkel.

 

Fra hoveddøren træder du ind i entreen som har adgang til gæstetoilet, dør mod kælderen samt ind mod det åbne køkken, husets hjerte. Køkkenet er rummeligt indrettet med god skabs- og bordplads og det gl. grovkøkken er indrettet som en velfungerende lounge med skabsplads og plads til hygge og service. Stuen bag den åbne pejs er utrolig hyggeligt indrettet foran den lyse karnap. Et kontor åbner sig i forlængelse af rummet med hyggelig siddeplads ved de smukke vinduer.

 

På 1. salen har soveværelset god plads til indbyggede skabe og adgang til altan, et rum som emmer af god stemning. De to andre værelser er begge rummelige og lyse. Badeværelset er meget lækkert indrettet med lyse materialer som får et godt modspil af de næsten organiske fliser over badekarret. Bag den matterede glasdør finder du bruseren.

 

Kælderen er fuldt isoleret og giver derfor 3 gode rum samt vaskerum. Også her finder du et badeværelse med brus og veludnyttet skabsplads under trappen.

 

En perle på en fantastisk beliggenhed.

For yderligere spørgsmål om denne bolig er du velkommen til at ringe på (+45) 7023 7080, eller skrive en mail til info@nordichousing.dk

 

 

Book en fremvisning

(RESERVERET) Carolinevej

2900 Hellerup

Husleje

45.000 DKK

Kvm 203
Antal værelser 3
Antal stuer 2
Antal badeværelser 2
Møbleret Nej
Have Ja
Husdyr Spørg
Indflytningsdato 1/6 - 2017
Lejeperiode 2 -3 år
Forbrugstal pr. md. 3500
Se boligbeskrivelse