Beskrivelse

(Sagsnummer - 1711026)


Unik herskabelig lejlighed med forrygende udsigt over Nyhavn og Holmen. Flotte store rum med smukke og charmerende detaljer - for ikke at nævne elevator der går direkte til dit eget bryggers. Området er en attraktion for både lokale og turister, ikke mindst efter udvidelsen med den attraktive Skt Annæplads, hvor de brede fortove ligger bund for mange gode oplevelser om du er til kaffe eller måltider. Skuespilshuset med Operaen overfor ligger næsten side om side efter gangbroen er etableret og lidt endnu kan Papirøen opleves. Shopping, kulturinstitutioner samt mængdevis af gastronomiske muligheder ligger blot og venter.
Du kan tage trappen til lejligheden og træde ind i en mindre entre med skabsplads, eller elevatoren op, og direkte ind i bryggers med god skabs og -opbevaringsplads foruden vaskefaciliteter. Videre herfra kommer du ind i et meget hyggeligt og velfungerende køkken med et stort vindue mod gården og et kig på byens tage. En lang klassisk smal gang fordeler tre værelser af variable størrelse samt et større badeværelse med både karbad og brus. Stuen ligger og breder sig i hjørnet og har vinduer både mod gården og Nyhavn. Spisestuen med brændeovn ligger i forlængelse af stuen og parallelt med det sidste store rum, her indrettet som master bedroom. Rummenes placering og størrelser giver mange muligheder for at indrette sig.

For yderligere spørgsmål om denne bolig er du velkommen til at ringe på (+45) 7023 7080, eller skrive en mail til info@nordichousing.dk

 

Book en fremvisning

+45 7023 7080

(UDLEJET) Nyhavn

1051 København K

Husleje

29.900 DKK

Kvm 215
Antal værelser 4
Antal stuer 2
Antal badeværelser 1
Møbleret Nej
Have Nej
Husdyr Spørg
Indflytningsdato 1/2 - 2018
Lejeperiode 2 -3 år
Forbrugstal pr. md. 3500
Se boligbeskrivelse