FAQ

Udlejning af bolig – skal min lejlighed være i en vis stand?

I forbindelse med udlejning af bolig skal du som udgangspunkt ikke være bekymret for i hvor god stand, din bolig er. Dog er der nogle grundlæggende retningslinjer for, hvad der forventes af en boligudlejer.

Udlej din bolig ryddelig og rengjort

De grundlæggende krav, vi hos Nordic Housing stiller til vores udlejere i forbindelse med udlejning af bolig, er, at boligen er rengjort og i ryddelig stand. Det er altså vigtigt, at gulve, vægge og eventuelt inventar er rengjorte og dermed fremstår præsentable. Dette plejer dog ikke at være noget problem, da enhver udlejer som udgangspunkt er indforstået med, at en ryddet og rengjort bolig er medvirkende til, at sandsynligheden for at finde en lejer optimeres.

Udlejning af bolig i funktionel stand

Udover at boligen skal være rengjort og i ryddelig stand, er det samtidig vigtigt, at den er funktionel uden vigtige mangler. Det er vigtigt, at køkken, badeværelse, vand, varme og lignende er fuldt ud anvendeligt.

Maling og gulvbehandling øger udlejningsprisen

Udover at boligen er rengjort, i ryddelig stand og i øvrigt fuldt ud funktionel, er der yderligere to måder at sikre en optimal prissætning ved udlejning af bolig. Nordic Housing anbefaler, at du som boligudlejer tager til overvejelse, om det eventuelt ville være en god idé at udleje i nymalet stand, ligesom en gulvbehandling også bør overvejes. Foruden en sandsynlig økonomiske gevinst ved en nymalet og gulvbehandlet bolig, er det ligeledes nemmere at pointere eventuelle fejl ved ud- og indflytning.