Corona | Covid-19 vi fortsætter med visse forholdsregler - Læs mere >>

Store Strandstræde, 1255 København K (2010001)

Kvm: 67
Antal værelser: 1
Antal stuer: 1
Antal badeværelser: 1
Have: Nej
Møbleret: Delvist møbleret
Husdyr: Spørg
Indflytningsdato : 1/11 - 2020:
Lejeperiode : 2 - 3 år
Forbrugstal pr. md.: 1250
Husleje: 12000

Beskrivelse (Sagsnummer - 2010001):

3-VÆRELSES RENOVERET CITYLEJLIGHED PÅ STORE STRANDSTRÆDE

Lyst sildebensparket breder sig rundt i den nænsomt renoverende lejlighed midt på Store Strandstræde. Drømmer du om en moderne indretning midt i byen, så er det her, du skal kigge ekstra godt efter. Lejligheden summer nemlig af lys og lækker minimalisme, og på gaden er du garanteret altid at være omgivet af ægte bystemning.

 

Planløsningen byder på entré, stue og køkken i et, to værelser og et centralt beliggende badeværelse, og herligheden er lige til at flytte ind i takket være de moderne opdateringer, der med det samme springer i øjnene. Køkkenet, for eksempel, er så up-to-date som det overhovedet bliver med den ensidede løsning prydet af grebsløse hvide fronter og alt i hårde hvidevarer. I rummet skal du ikke bryde hovedet med hvordan du skal få plads til det ene og det andet, for der er heldigvis mulighed for både at passe sofa og spisebord ind i indretningen.

 

Med to værelser kan de fleste se sig selv i den flotte lejlighed. Om du bor alene, er en del af et par eller måske har et barn under vingerne, så er Store Strandstræde fuld af muligheder, og på det store badeværelse med separat brus tilgodeses vaskebehovene med den praktiske vaskesøjle. Naturligvis er badeværelset gennemført indrettet præcis som resten, hvor pæne fliser pryder gulv og vægge.

 

Her får du nøglerne til andensalslejligheden i en ejendom, der siden 1935 har været en del af det historiefyldte kvarter. Nyhavn ligger lige om hjørnet og byder turisterne velkommen, og populære beværtninger med udsigt til kajen lokker indenfor til et glas og en bid brød. Indre By folder sig ud med alle de butikker, du i din vildeste fantasi kan tænke dig, og der er mange grønne oaser i form af Københavns parker, der er perfekte til et lille pusterum. Ellers er der selvfølgelig vandet, hvor for eksempel Ofelia Beach er et dejligt sted at nyde solen, og om aftenen kan du forlyste dig i Skuespilhuset, Det Kgl. Teater eller tage Metroen til et nyt hjørne af byen.

For yderligere spørgsmål om denne bolig er du velkommen til at ringe på (+45) 2785 3742, eller skrive en mail til info@nordichousing.dk

 

Del denne side i dit netværk

Lej denne bolig

Kontakt os hvis du ønsker at leje denne bolig

Mathilde Hannemann, Partner

+45 7023 7080