Beskrivelse

(Sagsnummer - 1808015)


Stor, spændende og arkitekttegnet villa i hyggelige Hellebæk, lige ud til en lille sø og med 100 meter til Øresunds blå bølger. 

Dertil kommer en stor og skøn grund, der ligger lige ned til en lille sø i Hellebæk - en hyggelig, historisk by kun 45 minutters kørsel fra København. Naturskønne omgivelser og udsigt til sø og sund. Omgivet af skov til tre sider og på den fjerde flankeret af Øresund er det ikke nogen overdrivelse, når vi siger, at byen er naturskønt beliggende.

De mange smukke skovstier i Hammermølleskoven giver gode forhold for løbeture, og når der står strandture på programmet, ligger sandstranden to minutters gang fra matriklen. Det samme gør Skorpeskolen Privatskole, og Hellebækskolen er kun et par hundrede meter længere henne af vejen. Der er også gåafstand til togstationen, hvorfra det tager seks minutter med toget til Helsingør. Villaen ligger tilbagetrukket fra en lille vej, og alt ånder fred og idyl på den 1.612 m2 store grund. Fra gårdspladsen kan man kigge ud over Øresund til Sverige, og på den anden side af ejendommen er der sol dagen lang og udsigt over søen, hvor svaner og ænder svømmer rundt. Villaen er opført med en anderledes indretning i flere forskudte plan, og den vender helt rigtigt i forhold til solen, så de mange store vinduespartier sørger for et eminent lysindfald. Det er en solid ejendom med materialer af høj kvalitet. Blandt andet kan vi nævne de massive mahognigulve og klinkerne med gulvvarme, og vi må heller ikke glemme marmorbadeværelserne med VOLA-armaturer. Badeværelser er der tre af i boligen. Det ene er i kælderen, som også er indrettet med to disponible rum. Det andet udgør sammen med tre soveværelser en separat børneafdeling. Og det tredje og største, som har både badekar og bruseniche, ligger i forbindelse med forældresoveværelset. Derudover byder boligen på et køkken og tre stuer i åben og forskudt forbindelse. Der hører en god gildesal til ejendommen og et anneks med eget køkken, badeværelse og et enkelt værelse.

Kort sagt: En enestående ejendom med masser af plads og grønne omgivelser.

For yderligere spørgsmål om denne bolig er du velkommen til at ringe på (+45) 7023 7080, eller skrive en mail til info@nordichousing.dk

 

Book en fremvisning

+45 25778097

Fordamsvej

3150 Hellebæk

Husleje

21.900 DKK

Kvm 268
Antal værelser 4
Antal stuer 2
Antal badeværelser 3
Møbleret Nej
Have Ja
Husdyr Spørg
Indflytningsdato 1/9 - 2018
Lejeperiode 2 - 3 år
Forbrugstal pr. md. 2800
Se boligbeskrivelse